Hos AO Workwear manglede vi vogne, der kunne optimere vores daglige lagerdrift i forskellige sammenhænge. Helt konkret ønskede vi en fleksibel, mobil og modulær vognløsning, der kunne optimere håndtering af emballage til vores auto store/TPL-løsning, gøre det nemmere at plukke og flytte ordre fra autostore og køre dem ind til trykkeriet, og skabe bedre opbevaring, overblik og mobilitet i forbindelse med vores eksportordre.
Efter vi begyndte at bruge vogne fra Uni-Troll, har vi fået en tidsbesparende, nem og mere ergonomisk løsning til at flytte og håndtere de forskellige slags emballage, der dagligt transporteres fra lager og ind til auto store. Vognene har skabt mere orden og bedre overblik - og de fleksible hylder, og vognenes særlige hjul, har gjort det nemmere at fylde op, muligt at opbevarer mere emballage og gjort det nemmere at flytte det rundt. På grund af vognenes fleksible hylder har vi på nogle vogne kunne indsætte mange hylder, hvilket har gjort det muligt at køre flere ordre fra auto store ind til trykkeriet. Dette har gjort det nemmere at pakke ordre ud og gøre dem klar til tryk. Ved at benytte vogne med hylder og på hjul i stedet for europaller, i forbindelse med opbevaring og flytning af vores eksportordre, er det blevet meget mere overskueligt og hurtigere at finde og lokalisere en given ordre, der skal laves om fra f.eks. søfragt til luftfragt, da de nu er placeret på tildelte hylder, hvor man nemt kan se ordrenumre og anden vigtig information. Fordelen er nu, at vognene med eksportordre nemt og hurtigt kan køres ud i afhentningshallen, uden brug af palleløfter eller andre maskiner.
Kort sagt har vi med brugen af vogne fra Uni-Troll, optimeret arbejdsprocesser, opnået tidsbesparelser, forbedret ergonomien og arbejdsmiljøet og skabt bedre overblik, fleksibilitet og mobilitet, i den daglige drift.
AO Workwear har Skandinaviens største udvalg af arbejdstøj med over 250.000 varer. Virksomheden driver 12 onlineshops på dansk, svensk, norsk, tysk og engelsk. Fra basen i Spjald håndteres alt fra kundeservice til logistik og der pakkes årligt over 500.000 ordrer ved hjælp af et fuldautomatiseret robotlager.
I Danmark kan du købe arbejdstøj på billig-arbejdstoj.dk, pro-dress.dk, aoworkwear.dk og ao.dk