bæredygtighed
på 4 hjul

Uni-Troll A/S ejes i dag af branchekendte og professionelle investorer med det formål at introducere den patenterede bæredygtige reolvognsløsning på det europæiske marked.

Uni-Troll A/S ejes af hovedaktionær Thorleif Blok, tidligere grundlægger og bestyrelsesformand for TPS Rental System, det største udlejningsfirma for IBC-containere i Norden, sammen med tidligere hovedaktionær i TPS Jens Taarnhøj, bestyrelsesformand i Uni-Troll A/S Michael Godtfredsen og ledelsesteamet samt professionelle eksterne investorer.

Grundlagt af 4 branchekendte entusiaster
UNI-TROLL konceptet blev grundlagt af fire ambitiøse iværksættere, som i over et årti arbejdede på at forbedre bæredygtigheden i international produktdistribution med multifunktionelle og universelle reolvogne.

Grundlæggerne Søren Bøgede Andersen, Erling K. Mogensen, Steen Juul Thomsen og Carsten Hedelund kombinerede deres forskellige tilgange og viden om udfordringerne i distributionskæderne, og formåede at udfordre hinanden og skabe unikke produkter, som sammen med et forenet koncept og et universelt og praktisk værktøj kan reducere ressourceforbruget, forbedre arbejdsmiljøet og skabe værdi i international varedistribution. UNI-TROLL er i øjeblikket den eneste rullende trolleyløsning designet til dobbeltstabling som gør det muligt at udnytte al plads i højden af lastbilerne.